Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookie politik.
Fragtfri levering fra 499,- Kundeservice 98 24 70 54
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor 1-2 dage.

  
   
  
   

Hos Cool-Sko har vi et bredt udvalg af sko til børn.

Cool-Sko  har mange gode kvalitetsmærker som sikre dig at du får det bedste fodtøj til dine børns fødder. Kun det bedste er godt nok til barnets fødder. Hos Cool-Sko sælger vi hovedsageligt sko til børn. Vi ønsker at vores webshop er overskuelig og derfor holder vi os til det der er vigtigt hvis du leder efter fodtøj til dit barn. Vi har sko til piger og sko til drenge, sko til baby og vi forhandler nogle rigtig lækre kvalitetsmærker. 

Vi sælger selvfølgelig også lidt strømper, huer, vanter og plejeprodukter, men skoene er der vi har vores fokus.

Stort udvalg af prewalker sko til drenge og piger - Prewalker når baby skal have de første sko

Under kategorien børnesko, finder du alle underkategorierne med børnesko, sandaler, hjemmesko og støvler til enhver årstid, samt sko til de helt små der endnu ikke er begyndt at gå, eller til de børn der lige er startet med de første skridt. Her har vi Prewalker eller lær at få sko med rigtig god støtte omkring anklen, men med en meget blød sål, så foden har maksimal frihed til at bevæge sig. Musklerne i fødderne skal først til at blive bygget op, og her er en prewalker eller lær at gå sko helt ideel, da den støtter de rigtige steder og giver foden frihed til bevægelse. Prewalker er næsten som at gå barfodet dog med god støtte. Så vælg en prewalker til baby når de første skridt skal tages.

Sandaler til børn - Åben sandal eller sandaler med lukket snude.

Sandaler skal der til og hos Cool-sko har vi baby sandaler samt sandaler til piger og drenge hvor der er fart over feltet. De lidt mindre børn har stor glæde af  sommersandaler med lukket snude, hvilket er vigtigt som en start, da de små tæer har brug for den beskyttelse som en lukket sandal giver. Når barnet bliver lidt ældre kan en åben sandal være god. Pigerne begynder allerede omkring 4 års alderen at bruge sandaler der er åben i snuden, imens drengene er lidt ældre inden de vælger den model i sandal.
Det skyldes at drengene tit og ofte er lidt vildere i legen og spiller måske lidt mere bold end pigerne og derfor er drengene tit noget ældre og skifter først den lukkede sandal ud når de når op omkring 7 års alderen. Cool-Sko har mange sandaler til børn, vi har sandaler til piger og drenge samt sandaler til baby. Vi forhandler sandaler til brede fødder og sandaler til smalle fødder. Så har vi selvfølgelig også sandaler til en fod der har en standard bredde. 

Gummistøvler til børn - Vintergummistøvler eller termo til børn - Vandtætte støvler 

Vi har gummistøvler til regnvejrsdagene som kan bruges året rundt. Der er ikke meget varme i en gummistøvle til børn, men her er det at en  termo og vintergummistøvle med foer er super gode til de kolde og våde vintre. Børn har brug for vandtætte støvler så fødderne bliver holdt varme og tørre om vinteren. Derfor vælger man ofte en almindelig gummistøvle til foråret og sommeren samt en termo eller vintergummistøvle til vinter. Begge dele er super gode til at holde vandet ude og praktiske på regnfulde dage.

Desuden forhandler vi selvfølgelig de lækre vinterstøvler i læder hvor fødderne kan ånde og holde sig tørre og varme. Det er vigtigt at barnet har en god vinterstøvle som har støtte og komfort, da barnet bruger mange timer med vinterstøvlerne på. Vintergummistøvler har ikke denne evne men er et super supplement til en god vinterstøvle.

Varme gummistøvler til børn - forskel på Termo og foret gummistøvle

Termogummistøvlen og gummistøvler med foer er rigtig gode til den kolde våde vinter, da de er 100% vandtætte og dejlig varme. Termogummistøvler og gummistøvler med foer er ikke det samme. Termostøvler er varmere en gummistøvler med foer da de er lavet af et materialer der indeholder tusindvis af små luftbobler som giver optimal isolering og samtidig gør støvlen meget let. Termostøvlen vil ikke kunne erstatte en vinterstøvle, eller det syntes vi ikke at den kan. Den kan være et alternativ. En vinterstøvle har en meget bedre pasform og støtte til barnets fod og så er den åndbar, hvilket en gummistøvle ikke er. Vinterstøvlen sidder godt på barnets fod og giver større frihed til leg, da støtten er i top.

Hjemmesko til piger og drenge

Vi har et stort udvalg af hjemmesko, futtere og sutsko til de helt små men også til de lidt større børn der har brug for en god sutsko til børnehaven eller institutionen med en god sål, så de kan stå fast når der er fart over feltet.
Der er ikke nogen faste regler for om dit barn har brug for et par hjemmesko, men er der lidt fod koldt i hjemmet eller træk hen over gulvet så kan det være en rigtig god ide med et par hjemmesko. Kolde gulve er ikke så rart at færdes på i bare fødder eller strømpesokker. Her vil en hjemmesko i et blødt materiale som f.eks lammeskind eller uld være godt. Er gulvende glatte kan det være en god ide at sutskoen har en skridsikker sål så barnet kan stå fast. Har dit barn ikke noget problem med kolde tæer kan en skindfutte være super god, f.eks i børnehaven da den er ideel som indesko. Den sidder godt omkring foden og kan tit strammes til med velcro omkring foden. Almindelige gymnastik sko som indesko er også et fint valg, da de sidder fast om foden og samtidig skridsikre.

Sneakers og kondisko til børn

Sneakers eller kondisko er et must for de kære børn. Der findes nok ikke et hjem hvor der ikke bor et par kondisko. Det er et supergodt valg med en god sneakers der kan bruges hvis det er for varmt til vinterstøvlerne men for koldt til sandalerne. Sneakers er perfekt til leg og sport. En sneakers, kondisko eller gummisko som de også kaldes er et godt valg når der er fart over feltet. Her er der fokus på komfort og funktioner. F.eks til de helt små er der detaljer som velcrolukning og elastiksnørrebånd "snyde snørrebånd" så dit barn ubesværet og nemt kan tage sneakerne på og af uden hjælp. De fleste sneakers har også god stødabsorbering og en lækker blød sål.

Vi håber du finder det du søger, ellers lad os det vide, så vi kan gøre vores shop endnu bedre. Husk også at du kan nøjes med at se udvalget af en enkel størrelse. Hvis du f.eks kun vil se størrelse 21, så tryk på størrelsen og du kan nøjes med at se udvalget af det du skal bruge. Cool-Sko forhandler størrelserne 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34 og 35