Pas på dit barns nye sko og støvler Har du været ude og investere i et par nye lækre sko, støvler eller sandaler til dit barn, så kan du selv gøre meget for at de holder sig pæne i længere tid. Har du købt en model i læder, kan du få et par slidte sko til at se ud som nye igen, blot med få midler. Hvis du starter med at imprægnere alle nye sko og støvler inden de bliver taget i brug, så er du allerede her nået rigtig langt. Selv om støvlerne f.eks har TEX membran, så er imprægnering stadig en god ide, da det lægger en hinde ovenpå skoen som gør at , de bliver meget nemmere at holde rene. Så husk at imprægnere skoene løbende Læder kan du altid opfriske Super effektiv pleje af læder baseret på bæredygtighed og miljøkompatibilitet. Det er hvad Collonil Organic mærket repræsentere. Bambuslotion fjerner snavs og giver værdifuld fugt til glat og groft læder, samt kombinationer af stof materiale. Bambusekstrakten forhindre igen tab af fugt og forhindre materialet i at tørre ud. Den flydende bambus lotion er produceret uden drivmidler og leveres med en pumpedispenser for at sikre miljøkompatibilitet. Børns sko er mes udsatte Pas godt på dine børns sko, for de bliver brugt hver eneste dag i al slags vejr. Imprægnér alle nye lædersko, inden de tages i brug, så du undgår, at snavs, fedt og vand trænger ind i læderet. Det er vigtigt at imprægneringen når at tørre, inden du sprøjter skoene igen. Det er bedre at give 3 tynde lag end et eller to tykke lag imprægnering. Ved for tykke lag risikerer du, at der kommer skjolder, og de er ikke lette at slippe af med igen. Vi vil anbefale, at du holder skoen ca. 15-20 cm fra kroppen, og begynder herefter at sprøjte forsigtigt, så der kun påføres et tyndt lag. Husk at alt læder og skind skal sprøjtes, så det gælder om at vende skoen i nogle jævne bevægelser. Herefter stilles skoene til tørre i 30-45 minutter og imprægneringen gentages 2 gange, såfremt skoene er nye. Imprægneringen holder ikke for evigt, og derfor skal du løbende sprøjte dine sko. Et godt tip er, at så snart skoene mister glansen og bliver meget matte er det snart ved at være tid til en ny omgang imprægnering. Kanvas/tekstilsko og gummistøvler må ikke imprægneres. Udover imprægnering er vedligeholdelse med skocreme klart at anbefale. Det kan gøres med skocreme i samme farve som skoene, men du kan også benytte skocreme i neutrale farver. Saltrande på fodtøjet fjerner du med lunkent mælk. Gnid forsigtigt på saltranden med mælken, og tør til sidst af med rent vand, og plej på sædvanlig vis. Hvis skoene eller støvlerne er blevet gennemvåde, fås det bedste resultat ved at udstoppe fodtøjet med sammenkrøllet avispapir. Det er vigtigt at bunden i fodtøjet vender opad, og at skoene/støvlerne ikke udsættes for kraftig varme mens de tørrer. Stil aldrig fodtøjet direkte på en radiator eller i et varmeskab. Dette kan skabe små revner i skindet og derved ødelægge det. En eventuel tex-membran vil også blive ødelagt af for kraftig varme. |