Denne side benytter sig af cookies for at kunne fungere korrekt. Hvis du klikker dig videre på siden accepterer du automatisk at vi benytter disse cookies. Du kan læse mere om hvilke cookies shoppen sætter på vores generelle afsnit om cookie politik.
Fragtfri levering fra 499,- Kundeservice 98 24 70 54
0,00 DKK
 0,00 DKK-0 vare(r)
Kundeservice
Vi besvarer normalt alle henvendelser indenfor 1-2 dage.
 

Guide til køb af regntøj til børn - KØB HER


Tryk på billedet for at komme til side 2 og 3  Du kan også downloade som PDF fil HER




Regnsæt til det danske vejr

Et regnsæt er uundværligt i garderoben. Alle børn der elsker at lege udendørs har brug for et regnsæt. I dagplejen, vuggestuen, børnhaven, skolen og i SFOén. Eller bare derhjemme når dit barn skal ud og lege i haven og sammen med alle de andre børn på gaden. 
Udvalget er stort og du skal vælge det der passer bedst til jeres behov. Nogle regnsæt er der fleece for i, som er fedt når det er rigtig koldt, men ikke så rart en lun efterårsdag i regnvejr. 
Nogle regnsæt kan tåle mere regn end andre før det trænger igennem lagene. Dette hedder et vandsøjletryk. Du kan læse vandsøjletrykket på alle vores regnsæt. Åndbarhed og vandsøjletryk er noget at de du skal kigge efter når du køber regnsæt. Jo højre vandsøjletrykket er jo mindre åndbart. 

Hvad skal jeg vælge?

Der findes et hav af forskellige brands der forhandler regntøj til børn. Det kan være en jungle at skulle ud og købe regntøj, for hvad skal jeg vælge? Der findes en masse forklaringer omkring vandsøjletryk og åndbarhed og det kan nemt blive helt uoverskueligt. Desuden kommer det også lidt an på årstiden. Børn bruger regntøj hele året rundt. Det regner også om sommeren i Danmark. Jeg vil anbefale et regnsæt med stor åndbarhed om sommeren da barnet hurtigt kommer til at svede og så skal fugten kunne komme væk fra kroppen. Om vinteren kan du både få regnsæt med og uden foring. Nogle regnsæt har det lækreste fleecefor og det er en god ide hvis det først er blevet efterår eller vinter. Så vil dit barn både holde sig tør og varm.

Vandsøjletryk

For at man som leverandør må sige at regnsættet er vandtæt, skal man ligge på et vandsøjletryk på over 4000 MM (se nedenfor)

• Op til 2000 mm: Ikke decideret vandtæt, men vandafvisende

• 4000 mm: Kan bruges til kortere ture i let regn

• 6000 mm: Kan bruges i kraftig regn over en kort periode, eller når det regner let i lang tid

• 8000-12.000 mm: Kan bruges i kraftig regn i få timer eller lidt regn i meget lang tid

• Over 12.000 mm: Kan bruges til kraftig regn over lang tid

Jo højere vandtryk jo mere vandtæt er regntøjet.

Åndbarhed

Åndbarhed er lidt mere kringlet. Det regnes i MVp og MVP angives i g/m2 x24 timer. Det er mængden af fugt der kan trænges væk fra kroppen pr. kvadratmeter på 24 timer.

Barnet bliver fugtig hvis åndbarheden ikke er så høj og barnet sveder. Her kan du se hvad du skal vælge, efter aktivitets niveau.

3.000- 5.000 ikke alt for aktiv, så vil du blive fugtig

5.000 - 8.000 Til almindelig brug

8.000-10.000 almindelig leg og sjov

10.000 og derover - Så tonser de små afsted og åndbarheden er stadig i top