Varer total: 0,00DKK
Alle priser er angivet i Danske Kroner (Dkk) og er inklusiv 25% moms

Den første rigtige sko (m/fast sål) og sko til større børn

En god tommelfingerregel er, at barnet skal kunne tage mellem fem og ti skridt uden at holde i noget, før det er en god ide med en sko med fast sål.

Sålen skal være blød og bøjelig – du skal nemt kunne bøje den med 2 fingre, når barnet ikke har skoen på.

Hælkappen skal være stabil og slutte fast om hælen.

Lukkeanordningen skal være regulerbar med enten snøre eller velcro, så skoen kan strammes passende til.

Alle sko skal have en naturlig pasform, så tæerne ikke klemmes sammen, men kan spredes i skoen. Den forreste del af skoen skal derfor helst være lidt forhøjet, så barnet har mulighed for at bevæge sine tæer.